22-årige Magnus Sørensen er mange ting. Han er ærlig, åben, positiv og vil gå langt for at hjælpe andre. Og så har han bipolar lidelse. En diagnose der har sendt ham på psykiatrisk hospital flere gange. Selvom man ikke kan se det på ham, lever han side om side med et mørke, som stadig skræmmer ham. En angst, der gør, at Magnus ikke længere tør krydse Svendborgsundbroen.
Af Nikoline Thorup
Cyklen hopper let mod den lune asfalt. Den milde majsol kaster sit varme lys fra en skyfri, blå himmel. Luften er lun. Det er en dag ligesom alle andre dage. Magnus skal over Svendborgsundbroen og hjem til Tåsinge. Han cykler afsted med musik i ørerne og adspredte tanker.
Under broen ligger sundets dybe vand. Dens overflade glitrer og solens stråler kastes op på de grå bropiller. Magnus bliver revet ud af sine tanker. Der står mennesker derude. En hel flok der alle kigger ud over broens kant og spejder ned i dybet under dem. En alt for velkendt tanke rammer Magnus, som et lyn fra en klar himmel. Blodet og varmen forlader hans ansigt. Hans hænder bliver kolde og klamme. Han vender cyklen og spurter afsted. Langt, langt væk fra broen.
”Tænk nu, hvis jeg fik en mani og troede, at jeg kunne gå på luften. Eller fik en depression og tænkte, at det hele kan være lige meget.”
Den dag slugte sundet et menneske. Magnus har ikke tænkt sig at blive den næste. Han sidder ved bordet med alvorlige øjne. Hans kinder er varme og røde. Han har sagt ja til at tale om det svære. Om sin diagnose, sin historie og sin angst.
”The dark side er de der tanker, der stadig ligger helt omme i baghovedet,” siger han stille.
Fra 0 til 10
Bipolar lidelse er en affektiv sindslidelse, der påvirker stemningslejet og kommer til udtryk i store følelsesmæssige udsving, forklarer forsker og specialpsykolog for mennesker med affektive lidelser, Krista Straarup.
Når Magnus selv skal forklare det, beskriver han det ofte, som at stemningslejet for andre svinger følelsesmæssigt i niveau fra 4 til 7.
4 er det niveau, hvor tyngden og sværhedsgraden af følelserne svarer til, at kæresten lige har slået op.
7 svarer til følelsen man får, når man lige har fået karakteren 12 i en vigtig opgave.
Han selv derimod oplever udsving, der spænder sig fra 0 til 10.
Når hans stemningsleje ligger i 0, oplever han dyb depression og tvangstanker om selvskade og selvmord.
I niveau 10 har han svær mani og føler, at han kan besejre hele verden og finde kuren til kræft.
”Min far plejer at sige, at hvis der er stille nede på mit værelse, kan det betyde 2 ting: Enten, at jeg ikke har det godt. Eller også er jeg ved at lave den nye Rejsen til Saturn,” siger Magnus og griner.
Flugten
Magnus spotter nøglerne i lommen på sygeplejerskens hvide uniform. Han ved, at det hans vej ud. Han må have fat i de nøgler. Han bevæger sig ud på gangen. Han ved, at han kan klare det. Da han når op på siden af hende, stikker han hånden i hendes lomme og griber nøglerne. Han spæner mod døren, låser sig ud og kaster sig afsted – væk fra psykiatrisk afdeling.
Hjertet galopperer i brystet og åndedrættet river i struben. Magnus mærker det ikke. Magnus kan ikke mærke sig selv. Næste udfordring. Et 3 meter højt hegn. Han hopper over det. Flyver næsten. Hopper over det næste hegn og det næste hegn. En grøn bil. Han hører en helikopter over sit hoved. Med albuer og næver prøver han at smadre bilruden. Den giver sig ikke. Mærkeligt. Magnus scanner området. Dér, en taxa holder for rødt. Han løber ud i lyskrydset, hen til taxaen, åbner bildøren, griber fat i taxachaufføren og prøver at hive ham ud. Hvorfor er taxachaufføren så tung? Magnus bruger alle sine kræfter. Han kan ikke rive ham ud. Det plejer man da at kunne?
”Jeg troede, jeg var med i GTA.”
Magnus husker tilbage på dengang, han flygtede fra det lukkede afsnit på psykiatrisk afdeling for børn og unge i Odense. Minderne er slørede, for dengang befandt Magnus sig i en psykose.
Bipolar lidelse kommer forskelligt til udtryk, og intet individuelt forløb er ens, forklarer Krista Straarup. Nogle kan opleve manier, der slår over i psykoser. Der er kendetegnende ved bipolar lidelse af type 1. En psykose kan udspille sig i form af vrangforestillinger. Man kan høre stemmer og hallucinere. Der er også en risiko for at blive traumatiseret af det, man har oplevet i manien fortæller hun.
Magnus tager en tår af sit vand, og stiller glasset ned på bordet foran sig. Han er fattet, seriøs og emmer af en form for ro, som rækker ud over hans alder. Hænderne er foldede i skødet. Den grå skjorte og det store armbåndsur på venstre håndled står knivskarpt. Det er usynligt, at han i virkeligheden kæmper med en svær og hård lidelse, og medmindre man ved det, kan man ikke forestille sig, at han kunne forveksle virkeligheden med et voldeligt videospil.
Hans beretninger om sine psykotiske oplevelser er dog både uhyggelige og absurde.
”Jeg havde engang en hallucination, hvor jeg lige pludselig så min gamle tysklærer komme gående ude på vejen. Jeg ved nu, at han aldrig var der,” fortæller Magnus.
Psykosernes forvrængning af virkeligheden er noget af det, der skræmmer Magnus i dag. Oplevelsen af ikke at kunne stole på sin egen opfattelse og sanser, sidder stadig i ham.
Bomberør og efterskælv
Mani er i en tilstand, hvor man er helt ude af kontrol, siger Krista Straarup. Man har en mere positiv selvfølelse og har høje tanker om sig selv. Man føler en overoptimisme om sin fremtid og alt er helt urealistisk fantastisk.
Magnus mindes den manisk periode, der resulterede i hans fjerde og sidste indlæggelse.
Han løb rundt med et bomberør i hånden til nytår og købte en cykel til 2000 kr. til en pige, han havde kendt i en uge. Han fik mange iværksætter idéer, ville starte egen virksomhed og flytte på hotel.
”Tankerækkerne kører simpelthen så hurtigt, og der er ikke nogen, der kan følge med på dem. Det er kun en selv,” siger Magnus.
Under en manisk episode, ændrer ens tilstand sig, og man er markant anderledes, end man plejer at være. Man kan blive meget hæmningsløs. Vurderingsevnen bliver urealistisk. Energi- og aktivitetsniveauet er højere. Tale og tanker går meget hurtigere end normalt. Man kan miste realitetssans og bruge for mange penge, som efterfølgende resulterer i økonomiske vanskeligheder, forklarer Krista Straarup.
Magnus bor i dag hjemme hos sine forældre. Han skal lære at holde styr på sin økonomi og at varetage sine basale behov, før han flytter hjemmefra. De drukner let i en rivende strøm af idéer.
”Når jeg lige pludselig eksekverer på en virksomhed, så tænker jeg ikke på, at der skal lægges tøj sammen, og at jeg skal lave noget mad. Jeg glemmer alt om det.”
Magnus ved hvilke begrænsninger, han er nødt til at sætte for sig selv. Han ved, hvor han har brug for hjælp. Derfor går han også til psykolog for sin angst og sine tvangstanker. Han har holdt sig stabil nu i halvandet år, bl.a. ved at sørge for at sove regelmæssigt, spise fornuftigt, træne og holde alkoholindtaget lavt.
Skrider strukturen, øges chancen for, at Magnus får en mani igen. Det skal for alt i verden undgås, for med antallet af manier stiger chancen for at få flere. Manien er en stor hjernepåvirkning og stresstilstand for hjernen. Efter en mani kan det tage lang tid før ens funktionsniveau bliver normalt igen, og afhænger af maniens varighed og intensitet, siger Krista Straarup.
Eller som Magnus udtrykker det:
”Jo længere nede du har været, des sværere bliver livet bagefter.”
Derfor er Magnus også angst for at manien og depressionen pludseligt kan komme tilbage og overtage kontrollen.
Det er han ikke ene om. Generelt er bipolar lidelse forbundet med øget risiko for angstlidelser, som kan tilstøde i kølvandet på lidelsen, siger Krista Straarup. Det kan vise sig i form af socialfobi, angst eller stress, og man er især i øget risiko for misbrugsproblemer.
Det er en side af bipolar lidelse, som Magnus mener let bliver overset.
Superkræfter
Ovenpå kan man høre Magnus’ familie og hund trippe rundt med lette fødder. Familiens kælder er rummelig og huser god plads til at udfolde en masse idéer. Ved siden af bordet ligger en bunke af træningsudstyr og vægte. Magnus føler sig heldig. Hans venner og familie har støttet ham, selv når han var svær at nå ind til. Det betyder alt for ham.
”Jeg har verdens bedste familie. Jeg var ikke kommet til der, hvor jeg er nu, hvis det ikke havde været for dem,” siger Magnus.
Magnus har ikke krydset Svendborgsundbroen til fods eller på cykel siden den dag i maj 2023. Det kan stadig være en udfordring for ham at tage turen over i bil. Han må se angsten i øjnene, hver eneste dag, når han skal i skole på fastlandet. Det er en kamp, men han overvinder den hver gang.
På trods af de mange udfordringer, vælger Magnus også at se det positive ved sin lidelse. Den giver ham kompetencer, som han holder af og kan bruge konstruktivt. For eksempel oplever han at kunne have mange bolde i luften på én gang og har utrolig let ved at få mange gode idéer.
”Jeg ser det som en superkraft. Alle superkræfter har sine svagheder,” siger han og smiler.
Rådgivning på Livslinien
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
- Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
- Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Vi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max en uge. Du har mulighed for at skrive til os op til seks gange
- Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
- Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker